tirsdag den 30. januar 2007

Det her er lidt fantastisk.

Okay, her kommer det. Vi nærmer os februar, og det betyder at jeg er halvvejs gennem mit ophold i USA. Det er rart at tænke på, at det er i orden at begynde at se frem til at se familie og venner igen...kun halvdelen af tiden tilbage, og går det lige så hurtigt som de første 6 måneder, ja så kan det aldrig vare inden jeg tager hjem.
Men sagen er den, at jeg før jul endelig fandt ud af hvor den danske kirke er herover i LA, og jeg har langt om længe fået taget kontakt til præsten der. De har første søndag i måneden en dansk aften, hvor der kommer ca. 110 danskere, ja jeg sagde danskere. Og ikke nok med det, så fortalte præsten at der bor en dansk familie her i Rancho Palos Verdes, hvor jeg befinder mig...og fandt jeg den rigtige adresse, så bor de ca. 10 minutter herfra i bil. Det er bare kanont! Jeg har deres nummer, og skal have ringet til dem, så jeg kan køre med dem over til den danske kirke søndag, hvor de har dansk aften. Og det lød tilmed til at der faktisk var en del yngre danskere herover, så glæder mig meget til at møde dem.

Gennem det bureau jeg er herover med, bliver der arrangeret nogle events for alle au pairs i de pågældende områder. Planen var at der fra den 9-11 februar skulle være en tur til Disneyland...men selvfølgelig er det blevet aflyst. Det er vist efterhånden 50% af de events der bliver planlagt der er blevet aflyst igen, hvis det ikke er mere.

Men nu håber jeg bare på at jeg kan få noget kontakt til andre danskere, og i hvert fald kan jeg til hver en tid tage kontakt til præsten og hendes familie. Vi har allerede snakket om at skulle lave et eller andet sammen på et eller andet tidspunkt...evt. en tur i Disneyland, for der tager de tit ind.

torsdag den 25. januar 2007

Siden sidst.

Da jeg skrev under på at jeg ville til USA som au pair, skrev jeg også under på at jeg ville tage college klasser svarende til 6 units. Det gjorde jeg så os. Jeg tog to klasser, som opfyldte de pågældende krav, og jeg afsluttede dem lige før jul. Den ene klasse var en sundhedsklasse, og jeg fik min karakter den sidste gang. Jeg fik et A, som er topkarakter og kanont! Den anden klasse var så sociologi, og det var straks værre! Jeg havde fået at vide at karakteren ville være til at finde online mellem jul og nytår, men der var ingen karakter. Jeg var ved at gå i spåner over det, og snakkede med dem på college'et, men de kunne ikke rigtig hjælpe mig...så jeg måtte vente! Da karakteren så endelig kom, var det meget uventet, og havde svært ved at tro på det. Jeg havde håbet på et B, og egentlig regnet med at det var det højeste jeg kunne opnå sådan som min karakter så ud før sidste klasse....men men men....Jeg fik A! Helt overvældet af glæde over at jeg havde opnået topkarakter i to klasser, og så endda på engelsk.

Fra den 13. januar til den 22. januar havde vi familie besøg fra Indianapolis, Indiana. Det var moderens søster Elaine og hendes kæreste Duane. Det var rart at se dem igen, men også altid rart når de tager hjem igen. Det at komme tilbage til hverdagen er altid rart. Men mens de var her, mere præcist den 21. januar, så vi football. Indianapolis vs. New England, og til den store overraskelse vandt Indianapolis. Første gang nogen sinde at de har vundet den mest betydningsfulde kamp, så de går videre til Super Bowl - første gang de skal spille i Super Bowl. Har aldrig været en fan af football, og altid syntes at dem der brugte tid på at se det var tossede, men jeg bliver altså nødt til at sige det. Football er nu spændende, når man først bliver sat ind i reglerne, og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg ser football!

mandag den 15. januar 2007

Nytåret



Så er det nye år godt i gang. Jeg fejrede som sagt nytåret sammen med en anden au pair i Mount Holly, New Jersey. Jeg brugte en uges ferie deroppe, og det var en god uge.

Vi tog til New York en enkelt dag for at se hvad der foregik der. Der var mange mennesker rundt omkring pga fridagene, så vi tog ikke til Ellies Island som planlagt, men gik i stedet rundt i NY til vi tog et tog hjem.

Vi tog også en udflugt til Philadelphia, Pennsylvania, nabostat til New Jersey. Det var meget spændende at se noget andet end det sædvanlige, og faktisk havde de en lang boulevard i Philly med flag fra hele verden. Det var nu ikke så tosset at se dannebrog igen. Philly er kendt for cheese steaks, og de er gode. Det er en ristet hotdog, bortset fra at der er oksekød og ost i den i stedet for en pølse og hvad andet der hører til en ristet.

Kom tilbage til LA fredag d. 5 efter en god ferie, men det var nu trist at komme tilbage efter at have været sammen med andre unge i en hel uge. Men hverdagen skulle i gang igen, og det var nu os rart at se Lisa, Mike og James igen.