torsdag den 25. januar 2007

Siden sidst.

Da jeg skrev under på at jeg ville til USA som au pair, skrev jeg også under på at jeg ville tage college klasser svarende til 6 units. Det gjorde jeg så os. Jeg tog to klasser, som opfyldte de pågældende krav, og jeg afsluttede dem lige før jul. Den ene klasse var en sundhedsklasse, og jeg fik min karakter den sidste gang. Jeg fik et A, som er topkarakter og kanont! Den anden klasse var så sociologi, og det var straks værre! Jeg havde fået at vide at karakteren ville være til at finde online mellem jul og nytår, men der var ingen karakter. Jeg var ved at gå i spåner over det, og snakkede med dem på college'et, men de kunne ikke rigtig hjælpe mig...så jeg måtte vente! Da karakteren så endelig kom, var det meget uventet, og havde svært ved at tro på det. Jeg havde håbet på et B, og egentlig regnet med at det var det højeste jeg kunne opnå sådan som min karakter så ud før sidste klasse....men men men....Jeg fik A! Helt overvældet af glæde over at jeg havde opnået topkarakter i to klasser, og så endda på engelsk.

Fra den 13. januar til den 22. januar havde vi familie besøg fra Indianapolis, Indiana. Det var moderens søster Elaine og hendes kæreste Duane. Det var rart at se dem igen, men også altid rart når de tager hjem igen. Det at komme tilbage til hverdagen er altid rart. Men mens de var her, mere præcist den 21. januar, så vi football. Indianapolis vs. New England, og til den store overraskelse vandt Indianapolis. Første gang nogen sinde at de har vundet den mest betydningsfulde kamp, så de går videre til Super Bowl - første gang de skal spille i Super Bowl. Har aldrig været en fan af football, og altid syntes at dem der brugte tid på at se det var tossede, men jeg bliver altså nødt til at sige det. Football er nu spændende, når man først bliver sat ind i reglerne, og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg ser football!

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Anne Mette - de der sidste par sætninger har jeg brugt flittigt for at få lov til at tage til Viborg og se Super Bowl hos Pusling - det gik, og vi så Bears komme foran efter et kickoff-return til TD efter 14 sek! Meget spændende 1. quarter med flere turnovers - men jeg kunne forstå, at du ikke så den? Dagen efter blev jeg nødt til at skippe en forelæsning i budgettering. Pusling klarede at komme på arbejde og Janni havde sin første skoledag på seminariet. De fusionerer faktisk med Hjørring - har det nogen betydning for dig, AM?