mandag den 25. december 2006

Jul i LA!


Så er julen så småt overstået. Det hedder i hvert fald sidst på dagen den 25. december. Jeg har haft en god jul her sammen med hele familien. De har alle gjort det til en uforglemmelig jul, og ikke mindst vejret var uforglemmeligt. Vi havde mellem 20 og 25 grader hele den 24. december. Det var skønt! - Eller lige varmt nok, for det er nu ikke som det danske vejr.

Vi blev ca. 15 juleaften, og de var alle fra Lisa's fars side af familien. Og den 25. december skulle vi til morgenmad ved Lisa's mor og stedfar. Der mødte jeg nogle flere fra stedfaderens familie, end dem jeg hidtil har mødt.

Mange vil nok tro at jeg savnede min egen familie hjemme i lille Danmark, men det var slet ikke så galt. Har min hel egen familie herover, og betyder alt for mig mens jeg er herover i LA.

Lisa og Mike, samt James tager op på ranchen en af de næste dage for at besøge Mike forældre, mens jeg bliver tilbage i LA. Jeg skal sammen med Lisa's mor og stedfar se "the glory of christmas" (Her er hjemmesiden lige, hvis der er nogle der vil læse om det. www.crystalcathedral.org/glory_christmas/index.cfm) Jeg er meget spændt på at skal se det, og derefter tager jeg til New Jersey for at fejre nytår sammen med en anden au pair, som jeg mødte mens jeg befandt mig i NY i starten af mit ophold i USA.

onsdag den 20. december 2006

Snart jul...

så er der ikke mere end 4 dage til jul, og jeg har fået afsluttet mine to college klasser, sociology and health. Venter stadig på svar om hvordan sociologi er gået, men håber på det bedste. I health gik det godt, topkarakter så det kan ikke blive bedre! Men jeg er nu allerede begyndt at kede mig, fordi jeg ikke har lektier at tænke på længere. Men skal vist bare vænne mig til det, og så er der så mange bøger i huset jeg kan læse, så bør ikke kede mig. Jeg begyndte på julegave indkøb i dag, og skal fortsætte de næste par dage, og så skulle jeg vist være klar til jul. Juleaften holdes her i huset sammen med Lisa's familie på hendes fars side, så vi blir vist nok et sted mellem 20 og 30 mennesker. Juledag skal vi ned til Lisa's mor for at spise morgenmad med den side af familien. Det glæder jeg mig til. Ellers så regner jeg bare med at skal slappe af mellem jul og nytår og blive klar til at tage til New Jersey i nytåret, hvor jeg skal besøge en anden au pair.

torsdag den 14. december 2006

2. december

Helt tilbage til da jeg fandt ud af at jeg skulle til LA for at arbejde, og at vi den 2. december skulle være nær Malibu, og en lækker strand, besluttede jeg mig for at ville bade i havet. Det gjorde jeg, men det var desværre ikke i Malibu. The Getty Villa som vi skulle se lå lige udenfor Santa Monica, så det foregik på Santa Monica strand. Men jeg kom i vandet og det var kanont. Det føltes varmere end det danske vand om sommeren, og så må i selv bedømme om vandet herover er koldt som alle amerikanerne siger det er om vinteren...og vinter er det jo ikke. I dag har vi stadig omkring 20 grader :D

onsdag den 13. december 2006

Billeder jeg har taget



Billedet er taget fra Mike's forældres heste ranch da vi var deroppe i september. Og sådan ser det ud overalt i det område de bor i.






Udsigt fra huset over over havet. Øen Cathalina er i syne på en lidt skyet dag.







Hollywood skiltet set fra Griffith observatoriet. Den bedste udsigt til det er derfra.







Udsigt over Los Angeles DownTown fra Griffith observatoriet.







Vi 4 au pairs der var i San Diego zoo sammen. Vi havde en meget varm dag.



December 2006

2. december skulle vi au pairs der er gennem samme bureau mødes for at se "the getty villa". Et museum med oldtidskunst Det Gamle Romerrige og Grækenland. Efter det skulle jeg lige en tur i havet, og det var skønt. Tog ind til Santa Monica derefter, hvor det ultimative skete. Jeg stødte ind i Line jeg gik på gymnasie med i Thisted. Hun havde været på jordomrejse med en veninde og var pt i LA.

3. december havde Lisa fødselsdag.

9. december tilbragte jeg sammen med Tanja og Martin. Tanja fortalte at hun havde valgt at tage hjem. Det var jeg ked af at høre, men forhåbentlig kan jeg holde kontakten med Martin, så jeg har noget dansk kontakt med nogen herover. - Og ellers så regner jeg med at overleve alligevel.

November 2006

Elaine og Duane blev indtil til 6. november, og i den tid de har været her skete der en masse. Vi så Griffith observatoriet og Page Museet - La Brea Tar Pits. Og så var det os tiden hvor jeg for alvor begyndte at få hjemve, men det gik hurtigt over igen.

8. november til 12. november boede vi alle ved Lisa's mor og stedfar i Newport Beach, længere syd på. Vi skulle ha ryddet huset for termitter, og huset kan ikke være beboet i den tid. Det var hyggeligt at være dernede, men det var os rart at komme hjem igen. Jeg snakkede med deres nabo som er halv nordmand og halv dansker. Det var underligt, men rart at snakke dansk igen med en man stod overfor. Fik samme weekend bekendskab til en anden dansk au pair som befandt sig lige udenfor LA.

16. november fik jeg så endelig kontakt til den anden danske pige, Tanja, og hun har gennem den familie hun er ved kontakt til en anden dansker, Martin. Han har tidligere været au pair ved den pågældende familie.

17. - 18. november skulle jeg i San Diego Zoo, som er verdens største zoo. Det foregik sammen med andre au pairs gennem sammen bureau som jeg.

23. november var Thanksgiving, og det skulle holdes ved os. Vi blev godt 10 voksne, og vi havde en god dag, og en masse madrester i overskud.

24. november havde Mike fødselsdag, så Lisa, Mike og James tog til et akvarium, og efter det på hotel. Jeg var derfor alene hele weekenden.

26. november mødtes jeg med Tanja i Bel Air, hvor familien hun er ved bor. Og så kørte vi ind til Martin, så jeg os kunne møde ham.

Oktober 2006

Lisa's bror og svigerinde skulle have en au pair fra Tyskland, og hun ankom d. 13. oktober.

14. -15. oktober besøgte jeg Lisa's mor og stedfar i Newport Beach. Det var rigtig hyggeligt, og rart med en weekend hvor der skete noget andet.

31. oktober fik vi besøg af Lisa's stedsøster Elaine og hendes kæreste Duane.

September 2006

1. september til 4. september tilbragte vi alle på Mike's forældres heste ranch ca. 4 timer nord for LA. De bor udenfor San Luis Obispo, mellem bjerge omkring dem. På vejen derop stoppede vi i den danske by Solvang, som ligger halvvejs mellem ranchen og hvor vi bor.

5. september startede jeg så på Los Angeles Harbor College, som ligger i San Pedro, ca. 20 minutter fra hvor vi bor. Så indtil jul skal jeg i skole hver mandag og tirsdag aften, 2 forskellige klasser.

Skulle tage kørekort herover for at køre lovligt, og det fik jeg d. 12. september.

Vi fejrede min fødselsdag på min fødselsdag, men den bedste chocoladekage jeg nogensinde har smagt, og så bestilte vi selvfølgelig mad udefra. Det var en stille og rolig dag, for både Mike og Lisa var på arbejde hele dagen.

August 2006


Her kommer lige en kort opdatering over tiden der allerede er gået siden jeg tog til LA, Californien

Tog fra Kastrup lufthavn 7. august kl 11.00 dansk tid, og ankom til hotellet i New York kl. 2.00AM...og med en tidsforkel på 6 timer, er det så efter 21 timers rejse alene.

11. august er så dagen jeg ankom til LA. Og der havde været en del forsinkelser, men i den sidste ende var jeg kun godt en time forsinket. Det var rart endelig at se familien jeg skulle være ved gennem et år - Lisa, Mike og lille James. Det uheldige ved hele turen var at min bagage ikke havde nået det fly jeg var med, så jeg stod uden bagage indtil dagen efter.

Hej alle sammen.

Jeg tænkte for en gangs skyld på at gøre noget mange andre gør, og samtidigt ville det være super nemt for dem der vil følge med i hvad jeg laver. Så her er lige min hjemmeside, og jeg vil forsøge at opdatere den jævnligt i fremtiden så i alle kan se/læse hvad jeg går og laver.

/Anne Mette